Skønne lejligheder
|
BoligerneKollegiet
Skejbygård Kollegiet består af: 128 stk. 1-værelseslejligheder på ca. 28 m2. Beskrivelse: Alle lejligheder har eget køkken, bad og toilet. Lejlighederne er umøblerede, men har faste skabe og persienner. Køkkenet er placeret i stuen og udstyret med faste skabe, keramiske kogeplader med indbygningsovn og køleskab. Ventetiden på boligerne er ca. 7-12 mdr.
Husleje: Afhænger af boligtype (se mere på "Søg bolig"). Inkluderet i huslejen: Vand og varme er indregnet i huslejen, samt internet. Rygning: Ikke tilladt indendørs Husdyr: Er desværre ikke tilladt på kollegiet. |
Fællesfaciliteter
Fællesgangen
Hver gang á 8 værelser deler indgang og fællesgang. Gangen kan benyttes som opholdsrum og samlingspunkt for fællesspisninger, fester m.v. Desuden findes på hver gang opslagstavler der beretter om kommende aktiviteter på kollegiet. Dog er det af hensyn til brandsikkerheden enormt vigtigt, at gangarealerne er tydelige. På hver gang står en skabsfryser, hvor hver beboer har ét rum til rådighed hvis pladsen i fryseren i køleskabet bliver for trang. Rengøringen af fællesgangen sker professionelt og bliver betalt gennem huslejen.
Grønne arealer
Til kollegiet er tilknyttet store grønne arealer. Der er bl.a. indhegnet baghave, med borde/bænke og grillsted. Kollegiet har desuden egen basket- og fodboldbane. Der er desuden gode muligheder for gåture og ophold på de omkringliggende grønne områder. Alle er nyindrettede og velholdte af den lokale grundejerforening, som kollegiet (dvs. også dig) er medlem af.
Vaskeri
I kælderen findes kollegiets fællesvaskeri. Her er 4 vaskemaskiner og 2 tørretumblere som står til fri afbenyttelse døgnet rundt for kollegiets beboere. Vi har sommertids og vintertidspriser, grundet besparelser ved solcelleanlæg. Priserne kan ses i displayet, når du starter en vask eller tumbling. I sommerhalvåret (fra sommertidens start til sommertids ophør) er der nedsatte priser i vaskeriet fra kl. 8.00 til 16.00. I forbindelse med vaskeriet er der også tørrerum med tørresnore og -stativer. Betaling foregår med en personlig bruger, som du informeres om ved indflytning.
Pulterrum, Parkering og Indkøb
Hver fællesgang á 8 personer har et pulterrum til deling. Her har man begrænset mulighed for at få opmagasineret møbler og andet habengut, man ikke lige kan få plads til i sin lejlighed. Kollegiet har aflåseligt og overdækket cykelskur, samt mulighed for aflåst særskilt motorcykelparkering. Desuden er der asfalteret parkeringsplads med plads til 30 personbiler. Fra kollegiet er der 3 minutters gang til Skejbycentret med Føtex, Matas, bager, kiosk, optiker, pizzeria, apoteksudsalg mv.
Festudvalget
Hvem er vi? Festudvalget er en forsamling af halvskøre, men festlige, sjove og rare mennesker, der prøver at peppe livet på kollegiet op med lidt fest, sjov og ballade. Der er plads til alle!
Hvad laver vi? Vi afholder en månedlig torsdagsbar den første torsdag i måneden fra kl. 20.00 i kælderen. Dette er en månedlig mulighed, hvor du over en øl eller sodavand kan møde nye mennesker i afslappende omgivelser.